Effektive øvelser til at forløse stress og traumer

TRE - Trauma Release Exercises er udviklet af amerikaneren David Bercelli.

TRE øvelserne er 7 "yogalignende" øvelser, der sætter kroppen i gang med at ryste. Det er meget stressforløsende og gør, at du på en meget enkel og direkte måde kommer ned i kroppen. 

Det at ryste er en naturlig mekanisme vi alle har i os. Hvis man bliver meget glad, chokkeret, bange, fryser, er stresset eller presser sig selv fysisk kan kroppen reagerer ved at ryste. Dette vil i vores samfund tit ses som mangel på kontrol og de fleste vil prøve at styre/skjule rystelserne. Det er imidlertid kroppens naturlige måde at aflade ophobet stress. Og til dette er rysteterapi eminent.

Udtrykket "at ryste det af sig" bruger vi i forskellige sammenhænge. Via øvelserne aktiveres denne indbyggede mekanisme som også kan iagttages i dyreriget. Dyrene laver rysteterapi helt af sig selv, når de har været udsat for stressende eller livstruende situationer.

Jeg anbefaler 2 gange til instruktion og udførelse af øvelserne. Derefter kan du lave øvelserne hjemme og langt de fleste kan lave øvelserne selv. I tilfælde af svære traumer anbefales det at udføre øvelserne sammen med en TRE instruktør.

Alle har gavn af rysteterapi til at frigøre dagligdags stress/travlhed og det anbefales, at lave dem 2-3 gange om ugen.

Især mennesker med PTSD, stress, søvnproblemer, sclerose, muskelsmerter, samt flere andre følelsesmæssige og fysiske problemer har god gavn af rysteterapien.

TRE

Se evt. facebookgruppen: TRE Øvelserne DANMARK. Det er en åben facebookgruppe, hvor du kan finde kurser i

hele Danmark. 

Læs evt. mere her:

Artikel i Fyens Stiftstidende d. 13. januar om TRE Traume forløsende øvelser. Klik her 

 Videnskabelig artikel om TRE - skrevet af Anette Vinston Ritz Klik her